Artikler

Svømning: Guide. Råd til at komme igang

Hvorfor svømmer man?

De fleste lærer at svømme når de er helt små, men det kan læres i alle aldre. Man lærer typisk at svømme fordi det er en god færdighed at have, men rigtig mange svømmer fordi det er en god måde at få motion på. Det er nemlig et fantastisk alternativ til fx løb eller cykling. Dette skyldes flere ting.

Stort set alle muskler i kroppen aktiveres når man svømmer. Det er nemlig helkropsarbejde at svømme. Da der er mange muskler i gang på samme tid, forbrændes der automatisk mange kalorier. Samtidig er det også en rigtig god sport, hvis man er skadet. Svømning belaster nemlig ikke kroppen særlig meget, idet der fx ikke kommer ligeså mange stød i kroppen, som hvis man fx løber.

De forskellige svømmetyper

Der findes 4 officielle svømmetyper. Disse vil blive forklaret nedenfor:

Crawl:

Crawl er den mest populære svømmeart. Dette skyldes at det er der hvor man svømmer hurtigst. Svømmearten er hurtigst, fordi det er der hvor man skaber mindst muligt vandmodstand. Samtidig skabes også den mest optimale fremdrift. Man ser ikke crawl på programmet under et svømmestævne. Dette skyldes at der er en kategori der hedder fri. I fri må man svømme alle svømmearter, og eftersom crawl er den hurtigste, er det den næsten alle svømmer.

Svømmearten svømmes ved skiftevis at tage armene frem over vandet. Vejrtrækningen foregår til siden, og benene kører skiftevist op og ned.

Rygcrawl:

Rygcrawl er en svømmeart hvor man ligger i en rygliggende position. Det kan siges at det er som at svømme crawl på ryggen. Til et svømmestævne er ryg normalt også en valgfri svømmestil på ryggen, men eftersom rygcrawl er det hurtigste, vælger de fleste også denne svømmeart.

Svømmearten foregår ved skiftevist at tage armene frem over vandet, ligesom i crawl, og benene kører skiftevist op og ned.

Butterfly:

Butterfly er uden tvivl den hårdeste svømmeart. Denne svømmeart foregår på maven. Både arme og ben kører synkront. Benene kører op og ned i en bølgelignende bevægelse. Armene føres rundt over vandet, og tilpasses bensparket, så der dannes en rytme. Der går 2 benspark på et armtag.

Brystsvømning:

Brystsvømning er den langsomste af de 4 svømmearter, men samtidig er det også den ældste. Også denne svømmeart bygger på at både arme og ben skal lave synkrone bevægelser. Både armtag og benspark skal passe sammen. For at få det mest optimale ud af svømmearten skal der kun tages 1 benspark pr. armtag. En af grundende til at det er den langsomste svømmeart, er på grund af reglen om at armene ikke må komme under hoften. Det resulterer nemlig i at man ikke får et fuldendt armtag. På den anden side er det den eneste svømmeart, hvor man må få hele kroppen under vandet på en gang under svømningen.

Hvor du skal starte hvis du vil lære at svømme

De fleste lærer at svømme, fra de er helt små. Det sker oftest ved at folk starter til svømning fra de er helt små. De fleste svømmeklubber tilbyder nemlig babysvømning. Dette er rigtig godt til at vende sig til at være i vand. Når man er en lille baby, tænker man nemlig ikke særlig meget over at man er i vandet.

Denne tilvænning kan være rigtig god. Dette skyldes at folk der aldrig har været i vand, men skal lære at svømme, nemt kan have en smule vandskræk. Det gælder ikke kun for børn i 7 års alderen. Der er nemlig også mange voksne der er vandskræk.

Til gengæld tilbyder de fleste svømmeklubber undervisning for folk i alle aldre og niveauer.

Derfor er det også muligt for voksne der aldrig har lært at svømme, at lære det. Der er dog desværre mange voksne der synes det er pinligt at gå til begyndersvømning. Modsvarende kan man dog sige, at hvis man aldrig prøver, lærer man det aldrig. Det gode ved voksenbegynderholdende er at alle deltagerene er på samme niveau. Derfor er der ingen skam i at være der.

I de fleste svømmeklubber er der begynderhold for forskellige aldersgrupper. Her bliver svømmerene efterfølgende oftest opdelt efter niveau fremfor alder. Det giver nemlig et bedre flow hvis man svømmer sammen med nogen på samme niveau som en selv.

Når holdende opdeles efter niveau er der typisk nogle krav man skal kunne gennemføre for at være på et bestemt hold. Det gode ved dette er at man kan komme fra nær og fjern, og stadig vide hvilket hold der vil være passende for en selv.

Et krav kan fx være at man skal kunne svømme 200 meter på 5 minutter.

Hvad skal der til hvis du vil være professionel svømmer

Der er dog også nogen der går skridtet videre, og ender med at blive professionelle svømmere. Dette er ekstremt krævende. De fleste professionelle svømmere træner nemlig hver dag, og flere timer om dagen. Træningen består normalt både i svømmetræning, landtræning og styrketræning, og på en uge kan der sagtens blive svømmet over 50 kilometer. Kost og søvn er også meget vigtigt. Man skal nemlig helst have mindst 8 timers søvn om dagen. Samtidigt skal man have næsten det dobbelte af kalorier i forhold til en almindelig person på grund af den ekstreme træningsmængde. Af dette er det selvfølgelig vigtigt at spise sundt, men samtidig skal en stor del af maden bestå af kartofler, pasta, ris eller lignende, da der er meget af den nødvendige energi i det.